Søgemaskineoptimering (SEO)

Søgemaskinevenlige tekster

SEO-venlige tekster gør din hjemmeside eller webshop lettere at finde. Og nok så væsentligt: Velskrevne SEO-tekster er også lettere for dine kunder at læse, så de bliver hængende længere. 

I virkeligheden er det jo meget logisk: En god struktur gør en hjemmeside lettere at overskue og lettere at læse. Hvis overskrifterne rammer plet, og hvis underrubrikkerne opsummerer sidens indhold præcist, så finder læserne meget lettere det, de leder efter. I en webshop vil det være de rigtige varer. På en konsulents hjemmeside vil det være de rigtige oplysninger eller gode råd.

Så ja, gode søgemaskinevenlige tekster er også kundevenlige tekster.

Hvordan søgeoptimerer man hjemmesidetekst?

Det vil altid afhænge af, hvad man vil opnå med sin søgeoptimering (og ja – der kan være andre gode grunde end at ligge nummer et på Google). Men her er et par gode generelle råd:

  • Bestem dig for de bedste søgeord
  • Brug søgeordene i overskrifter
  • Giv siderne de rigtige navne
  • Brug søgeordene i brødteksten – men husk at gentagelser lyder akavet
  • Find og brug interne links ved tekster
  • Giv billeder nogle præcise titler og beskrivelser
  • Link gerne væk fra siden (også gennem Youtube-film, Facebook, Twitter, Instagram osv.)
  • Indsæt metatags, søgeord og beskrivelser i html-koden bag siderne

Gode tekster er kun en del af din søgeoptimering

Der er også gode grunde til at arbejde med links til og fra siden, til at undersøge Google’s Authorship og mange andre ting. Links til og fra sociale medier, omtale på velbesøgte blogs og medier, brug af de rigtige billeder, spændende film og mange andre ting kan øge trafikken til dit website.

Som tommelfingerregel er alt, der giver din hjemmeside liv og kant en god idé, så der er mange tricks til at øge din SEO-ranking. Men du når langt med de rigtige tekster.